Generation Gellerup

Abdallah Ajjawi, 18

er HTX student fra Aarhus Gymnasium. Abdallah afsluttede gymnasiets sidste eksamen med et 12 tal. For Abdallah er gymnasiet et springbræt til en videregående uddannelse. Og det åbner op for muligheder for arbejde og dannelse.

"Det vigtigste i livet er at studere. Det er vejen frem. Det er en menneskelig og social udvikling. Der er ingen, der er sig selv. Vi har brug for hinanden, og det giver vi gennem arbejde og uddannelse." 

I samarbejdet med andre studerende udviklede Abdallah sig socialt. Han blev udfordret i at stå op i forsamlinger. Han fik trænet selvdisciplinen og i at koordinere, når der på en uge skulle afleveres tre afleveringer. 

Abdallah er født i Arhus og opvokset i Gellerup. Hans mor er fra Libanon og hans far er fra Palæstina. Abdallahs mor har arbejdet som pædagog, men er nu hjemmegående. Hans far er også student. Senere dataingeniør. I dag er han frivillig i afdelingsbestyrelsen i Gellerup Parken. 

"Jeg vil gerne gøre mine forældre stolte og vil give dem det tilbage, som de har givet mig af ressourcer igennem min opdragelse. Og ved altid at præge mig til at få en uddannelse." 

Abdallah vil efter sommerferien tage et sabbatår. I det år vil han jonglere med iværksætteri.